Heilbroner highlights the fact that technical inventions usually emerge in clusters (similar technologies often enter the market simultaneously), that most technical inventions are incremental rather than revolutionary (“we do not find experiments in electricity in the year 1500”), and that technical progress always seems intrinsically predictable. To support the claim that technology has determinant effects on the socioeconomic order, Heilbroner notes that the composition of the labor force seems to be directly affected by technical advances (the hand-mill requires a workforce of skilled artisans, the steam-mill requires a workforce of only semi-skilled operatives), and that the internal organization of the workplace depends on their core production technology. Based on these observations, Heilbroner (1967, p. 336) concludes: … the steam-mill follows the hand-mill not by chance but because it is the next “stage” in a technical conquest of nature that follows one and only one grand avenue of advance. To put it differently, I believe that it is impossible to proceed to the age of the steam-mill until one has passed through the age of the handmill, and that in turn one cannot move to the age of the hydro-electric plant before one has mastered the steam-mill, not to the nuclear power age until one has lived through that of electricity. Heilbroner’s point about the influence of technology on the internal organization of the workplace resonates remarkably well with arguments provided by technological determinists working within the field of organization studies. Of particular interest here is the work of Joan Woodward, who we discussed in the previous chapter. To briefly recapitulate, Woodward’s (1958) main point is that commercially successful corporations always modify their organizational structure to fit the complexity of their core production technology. Woodward’s thesis thus reflects a rather deterministic way of thinking about the relationship between technology and organization. As Liker and colleagues (1999, p. 582) put it in summarizing her overall argument: “If you know the technology, you know the ‘right’ organizational form.” Other organization scholars have provided similarly deterministic accounts. One example, frequently cited alongside Woodward’s study of production technology and organizational structure, is Robert Blauner’s (1964) investigation of working conditions in four industrial corporations. Like Woodward, Blauner argues that technology plays a key role in shaping the conditions of workers. But unlike Woodward, Blauner subscribes explicitly to Marx’s vocabulary in his analysis of alienation amongst factory workers: “Variations in technology are of critical interest to students of the human meaning of work because technology, more than any other factor, determines the nature of the job tasks … and has an important effect on a number of aspects of alienation” (Blauner, 1964, p. 6). Blauner’s prime example of technology-dependent alienation in the workplace is the automotive industry. What makes car manufacturing stand out from other types of factory organization is its heavy reliance on assembly line technology, which tends to accentuate the division of labor and intensify worker deskilling. It takes approximately one minute for the workers to complete each of their tasks, and the level of task diversification is extremely low: “Fifty to sixty cars pass by each worker on the conveyer belt every hour, and he repeats basically the same task on a different car every minute, eight hours a day” (Blauner, 1964, p. 96). The assembly line work submits workers to the “predetermined rhythm” of the machine and deprives them of their professional autonomy (Blauner, 1964, p. 99). The powerlessness and meaninglessness experienced by workers in auto plants is contrasted with work in industries relying on craft technology (i.e. basic tools) such as printing and carpentry. Here the technology requires a high level of acquired skill and dexterity from workers, which in turn grants them significant levels of freedom on the job. With the work of Woodward and Blauner, as well as more moderate technological determinists following their lead (e.g. Perrow, 1967; Thompson, 1967), we thus obtain an approach to the study of technology within organization studies that stresses the causal effects of technical advances on the internal organization of workplaces. Although the more moderate scholars identify some liberating effects of particularly complex technology, in the sense that it reduces managerial control and increases workers’ autonomy (Liker et al., 1999), they mostly avoid a normative assessment about whether the effect of technology is positive or negative. For them, technology has direct and observable effects on organizations, but whether these effects are beneficial or harmful is an empirical question. Yet the normative discussion is never far away. Hence, in what follows, we will discuss two

Heilbroner fremhæver det faktum, at tekniske opfindelser normalt opstår i klynger (lignende teknologier ofte kommer ind på markedet samtidigt), som de fleste tekniske opfindelser er trinvis snarere end revolutionerende (”vi finder ikke eksperimenter med elektricitet om året 1500 ”), og den tekniske udvikling synes altid at være forudsigelig. For at støtte hævder, at teknologi har afgørende virkninger på den socioøkonomiske orden, Heilbroner bemærker, at sammensætningen af ​​arbejdsstyrken synes at være direkte påvirket af teknisk fremskridt (håndmøllen kræver en arbejdsstyrke af dygtige håndværkere, dampmøllen kræver en kun halvkvalificerede medarbejdere), og at den interne organisation af arbejdsplads afhænger af deres kerneproduktionsteknologi. Baseret på disse observationer, Heilbroner (1967, s. 336) konkluderer: ... dampmøllen følger håndmøllen ikke tilfældigt, men fordi den er den næste ”Scene” i en teknisk erobring af naturen, der følger en og samme grand forhåndsvej. For at sige det anderledes mener jeg, at det er umuligt at gå videre til dampmøllens alder, indtil man har passeret håndmøllens alder, og at man igen ikke kan bevæge sig til det vandkraftværks tidsalder før man har mestret dampmøllen, ikke til atomkraftens alder før en har levet gennem elektricitet.Heilbroners pointe om indflydelse af teknologi på den interne organisation af arbejdsplads resonerer bemærkelsesværdigt godt med argumenter fra teknologisk determinister, der arbejder inden for organisationsstudier. Af særlig interesse her er Joan Woodwards arbejde, som vi diskuterede i det foregående kapitel. For kort resapitulate, Woodwards (1958) hovedpunkt er, at kommercielt succesrige virksomheder altid ændre deres organisationsstruktur, så den passer til kompleksiteten i deres kerneproduktion teknologi. Woodwards afhandling afspejler således en ret deterministisk måde at tænke på forholdet mellem teknologi og organisation. Som Liker og kolleger (1999, s. 582) formulerede det i en sammenfatning af hendes overordnede argument: “Hvis du kender teknologien, kender du 'Rigtig' organisationsform. " Andre organisationsforskere har leveret tilsvarende deterministiske konti. Et eksempel, hyppigt citeret sammen med Woodwards undersøgelse af produktionsteknologi og organisatorisk struktur, er Robert Blauners (1964) undersøgelse af arbejdsforhold i fire industrielle virksomheder. Ligesom Woodward hævder Blauner, at teknologi spiller en nøglerolle i udformningen arbejdstagernes forhold.Men i modsætning til Woodward abonnerer Blauner eksplicit på Marx's ordforråd i sin analyse af fremmedgørelse blandt fabriksarbejdere: ”Variationer i teknologi er af kritisk interesse for studerende af den menneskelige betydning af arbejde, fordi teknologi, mere end nogen anden faktor, bestemmer arten af ​​jobopgaverne ... og har en vigtig effekt om en række aspekter af fremmedgørelse ”(Blauner, 1964, s. 6). Blauners primære eksempel på teknologisk afhængig fremmedgørelse på arbejdspladsen er bil industrien. Hvad får bilproduktion til at skille sig ud fra andre typer fabrikker organisation er dens store afhængighed af samlebåndsteknologi, som har tendens til at accentuere arbejdsdelingen og intensivere arbejdstageres deskilling. Det tager cirka et minut arbejdstagerne til at fuldføre hver af deres opgaver, og niveauet for opgavediversificering er ekstremt lavt: ”Halvtreds til tres biler passerer hver arbejdstager på transportbåndet hver time, og han gentager dybest set den samme opgave på en anden bil hvert minut, otte timer om dagen ”(Blauner, 1964, s. 96). Samlebåndsarbejdet underkaster arbejderne den "forudbestemte rytme" i maskine og fratager dem deres professionelle autonomi (Blauner, 1964, s. 99). Det magtløshed og meningsløshed, der opleves af arbejdere i bilanlæg, står i kontrast med arbejde i industrier, der er afhængige af håndværksteknologi (dvs.grundlæggende værktøjer) såsom udskrivning og tømrerarbejde. Her kræver teknologien et højt niveau af erhvervet færdighed og fingerfærdighed fra arbejdere, hvilket igen giver dem betydelige niveauer af frihed på jobbet. Med Woodward og Blauners arbejde såvel som mere moderat teknologisk determinister, der følger deres føring (f.eks. Perrow, 1967; Thompson, 1967), opnår vi således en tilgang til studiet af teknologi inden for organisationsstudier, der understreger årsagsårsagen virkningerne af tekniske fremskridt på den interne organisering af arbejdspladser. Selvom mere moderate forskere identificerer nogle befriende virkninger af særlig kompleks teknologi i fornemme, at det reducerer ledelseskontrol og øger arbejdstagernes autonomi (Liker et al., 1999), undgår de for det meste en normativ vurdering af, om virkningen af ​​teknologi er positiv eller negativ. For dem har teknologi direkte og observerbar effekt på organisationer, men om disse effekter er gavnlige eller skadelige, er et empirisk spørgsmål. Alligevel er den normative diskussion aldrig langt væk. Derfor vil vi i det følgende diskutere to