Engelsk

In this chapter, we present three prominent perspectives on the relationship between technology and organization: technological determinism, social constructivism, and sociomateriality. We begin by considering technological determinism, the view that technological developments govern human activity. We introduce two variants of technological determinism: the pessimistic and the optimistic, as much of the literature on digital organizing implicitly or explicitly invokes one or the other normative view. We then discuss the social constructivist perspective, which is the view that the social has primacy over the technical, and that we should view technology primarily as ‘texts’ to be read and interpreted. Finally, we examine the sociomaterial perspective and the way in which its proponents try to strike a balance between the two other perspectives by granting equal attention to the material and the social. Towards the end of the chapter, we introduce the analytical concept of affordances, arguing that it provides a fruitful way of elucidating different aspects of digital organizing, regardless of what perspective one employs. Providing some perspective(s) No one would dispute that organizations are impacted by the kinds of digital technology we discussed in the book’s first chapter. For example, online government databases allow citizens to access and manage previously hidden information, thereby reconfiguring their relationship as citizens with public servants. Big data analytics provide managers with new ways of harnessing and appropriating large quantities of data, thereby giving data a new role in decision-making. Advanced manufacturing systems allow factories to monitor and analyze work processes in real-time, thereby adding an unprecedented level of speed and precision to the production process. Social media platforms provide people with the ability to inflict lasting harm to the image of large businesses, thereby shifting the power balance between producers and consumers – and the list goes on ad infinitum. But is it really that simple? What if these developments are not caused by digital technology as such, but by people’s assumptions about digital technology? What if the impact of digital technology is better measured by exploring how people make sense of 3D printers and robots than by trying to chart precisely how these things force humans to alter their behavior? In the final analysis, does it matter what actually causes organizations to change processes and procedures? Would it not be more interesting to investigate how these changes unfold in practice? Such questions constitute the backbone of this chapter. In addressing these questions, we will highlight three distinct approaches: technological determinism, social constructivism, and sociomateriality. Throughout the chapter, we refer to these as ‘perspectives’ on the relationship between technology and organization, in order to draw a line of association to broader discussions about the nature of reality (ontology) and our knowledge of it (epistemology). As such, each of the three perspectives corresponds to different philosophies of science. While technological determinism could be seen as a subset of the realist position within philosophy of science, social constructivism offers a contrasting view that applies ‘antiessentialist’ ideas to the study of technology and organization (Grint & Woolgar, 1997). Finally, the sociomaterial perspective (Orlikowski & Scott, 2008) tries to strike a balance between the determinists and constructivists by drawing on insights from both perspectives. Towards the end of this chapter, we will explain why we consider the sociomaterial perspective to be the most appropriate strategy for studying digital organizing. Technological determinism Crudely put, technological determinism is the conviction that technical developments are the main factor in governing human affairs, and that these developments are driven by an internal logic resembling physical laws rather than by human activity. There are thus two corollaries to the technological determinist perspective. The first is the idea that whenever technology changes, people change their ways of interacting and organizing. Second, technology is assumed to be a factor somehow operating outside society, meaning that it evolves “independently of social, economic, and political forces” (Wyatt, 2008, p. 168). The best illustration of technological determinism in its most extreme form is perhaps the Wachowski brothers’ 1999 science fiction movie, The Matrix, which depicts a dystopian future ruthlessly governed by machines. In The Matrix, humans are forced to live in a simulated fantasy world that resembles present day America, while in reality serving as bodily energy sources for the machines. Here, technology has outgrown human control and, consequently, submitted humanity to its ‘will’ (see Irwin, 2002). We could provide a long list of Hollywood blockbusters that have

Dansk

I dette kapitel præsenterer vi tre fremtrædende perspektiver på forholdet mellem teknologi og organisation: teknologisk determinisme, social konstruktivisme og sociomaterialitet. Vi begynder med at overveje teknologisk determinisme, den opfattelse, at teknologisk udvikling styrer menneskelig aktivitet. Vi introducerer to varianter af teknologisk determinisme: det pessimistiske og det optimistiske, som meget af litteraturen om digital organisering påberåber sig implicit eller eksplicit den ene eller den anden normative opfattelse. Vi derefter diskutere det sociale konstruktivistiske perspektiv, som er den opfattelse, at det sociale har forrang over det tekniske, og at vi primært skal betragte teknologi som 'tekster', der skal læses og fortolket. Endelig undersøger vi det sociomateriale perspektiv og den måde, hvorpå det talsmenn forsøger at finde en balance mellem de to andre perspektiver ved at give lige opmærksomhed på det materielle og det sociale. Mod slutningen af ​​kapitlet introducerer vi analytisk begreb om overkommelighed og argumenterer for, at det giver en frugtbar måde at belyse forskellige aspekter af digital organisering, uanset hvilket perspektiv man bruger. At give nogle perspektiv (er) Ingen vil bestride, at organisationer er påvirket af den slags digital teknologi, vi diskuteret i bogens første kapitel.For eksempel tillader online offentlige databaser borgere at få adgang til og administrere tidligere skjulte oplysninger og derved konfigurere deres forhold som borgere med offentlige ansatte. Big data-analyse giver ledere nye måder at udnytte og anvende store mængder data på, hvilket giver data en ny rolle i beslutningsprocessen. Avancerede produktionssystemer gør det muligt for fabrikker at overvåge og analysere arbejdsprocesser i realtid og derved tilføje et hidtil uset niveau af hastighed og præcision til produktionsprocessen. Sociale medieplatforme giver folk muligheden at påføre varige image for store virksomheder og derved forskyde magtbalancen mellem producenter og forbrugere - og listen fortsætter ad infinitum. Men er det virkelig så simpelt? Hvad hvis denne udvikling ikke skyldes digital teknologi som sådan, men af ​​folks antagelser om digital teknologi? Hvad hvis virkningen af ​​digital teknologien måles bedre ved at undersøge, hvordan folk har mening med 3D-printere og robotter end ved at prøve at kortlægge, hvordan disse ting tvinger mennesker til at ændre deres opførsel? I sidste ende betyder det noget, hvad der faktisk får organisationer til at ændre sig processer og procedurer? Ville det ikke være mere interessant at undersøge, hvordan disse ændringer udfolder sig i praksis? Sådanne spørgsmål udgør rygraden i dette kapitel.I for at tage fat på disse spørgsmål vil vi fremhæve tre forskellige tilgange: teknologisk determinisme, social konstruktivisme og sociomaterialitet. I hele kapitlet henviser vi til disse som 'perspektiver' på forholdet mellem teknologi og organisation for at trække en tilknytningslinje til bredere diskussioner om virkelighedens natur (ontologi) og vores viden om den (epistemologi). Som sådan, hver af de tre perspektiver svarer til forskellige videnskabsfilosofier. Mens teknologisk determinisme kunne ses som en delmængde af den realistiske position indeni videnskabsfilosofi, social konstruktivisme tilbyder et kontrasterende synspunkt, der anvender 'antiessentialistiske' ideer til studiet af teknologi og organisation (Grint & Woolgar, 1997). Endelig forsøger det sociomaterielle perspektiv (Orlikowski & Scott, 2008) at finde en balance mellem determinister og konstruktivister ved at trække på indsigter fra begge perspektiver. Mod slutningen af ​​dette kapitel vil vi forklare, hvorfor vi overvejer sociomaterielt perspektiv for at være den mest passende strategi for at studere digital organisering. Teknologisk determinisme Groft sagt, teknologisk determinisme er overbevisningen om, at den tekniske udvikling er den vigtigste faktor i styringen af ​​menneskelige anliggender, og at denne udvikling er drevet af en intern logik, der minder om fysiske love snarere end af menneskelig aktivitet.Der er således to følger af det teknologiske deterministiske perspektiv. Den første er ideen om, at når som helst teknologiske ændringer, mennesker ændrer deres måder at interagere og organisere på. Sekund, teknologi antages at være en faktor, der på en eller anden måde fungerer uden for samfundet, hvilket betyder, at den udvikler sig "uafhængigt af sociale, økonomiske og politiske kræfter" (Wyatt, 2008, s. 168). Det Den bedste illustration af teknologisk determinisme i sin mest ekstreme form er måske Wachowski-brødrenes 1999 science fiction-film, The Matrix, der skildrer en dystopier fremtiden hensynsløst styret af maskiner. I The Matrix tvinges mennesker til at leve i en simuleret fantasiverden, der ligner nutidens Amerika, mens den i virkeligheden tjener som kropslige energikilder til maskinerne. Her er teknologien vokset ud af menneskelig kontrol og følgelig underkastede menneskeheden sin 'vilje' (se Irwin, 2002). Vi kunne give en lang liste over Hollywood-blockbusters, der har

Oversaet.com | Hvordan bruger jeg den Engelsk-Dansk oversættelse?

Alle udførte oversættelser gemmes i databasen. De gemte data offentliggøres på hjemmesiden åbent og anonymt. Af denne grund minder vi os om, at dine oplysninger og personoplysninger ikke skal medtages i de oversættelser, du vil foretage. Indhold oprettet af brugernes oversættelser kan omfatte slang, blasfemi, seksualitet og lignende. Vi anbefaler, at du ikke bruger vores hjemmeside i ubehagelige situationer, da de oversættelser, der oprettes, måske ikke passer til folk i alle aldre og steder af interesse. Hvis der i forbindelse med oversættelsen af ​​vores brugere er fornærmelser til personlighed og eller ophavsret osv. Kan du kontakte os via email, →"Kontakt"


Privatlivspolitik

Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer på baggrund af en brugers tidligere besøg på dit website eller andre websites. Googles brug af annonceringscookies giver Google og deres partnere mulighed for at vise annoncer til dine brugere på baggrund af deres besøg på dine websites og/eller andre websites på internettet. Brugere kan fravælge personliggjort annoncering ved at gå til Annonceindstillinger. Alternativt kan du beskrive, hvordan brugerne kan fravælge en tredjepartsleverandørs brug af cookies til personliggjort annoncering ved at gå til www.aboutads.info.