Engelsk

Mass media and the culture of celebrity Although serial killing is statistically rare, it is nonetheless a ubiquitous cultural phenomena, one that for the vast majority of people is best understood as a media event (Gibson, 2006). Serial killers have become an inescapable point of reference in movies, television fiction, novels, true crime books and video games. This global system of mass media – again, a characteristic attribute of modernity – has made many citizens intimately familiar with the dynamics of serial killing and the lives of particularly notorious offenders. The relationship between media and serial killing is, however, not straightforward. By widely circulating the details of specific serial killers, the mass media establishes the ‘serial killer’ as a dominant cultural category. One upshot is that, whereas in antiquity killing sequentially may have been something that someone did, today a serial killer is something someone can be. By placing the category of ‘serial killer’ into wide circulation, the media makes the specifics of such behaviour open to potential imitation, although this is not to suggest that serial killing might be the product of some straightforward ‘media effect’. The media has also fostered a culture of celebrity. In our predominantly secular modernity the prospect of achieving celebrity has become desirable to the extent that it promises to liberate individuals from a powerless anonymity, making them known beyond the limitations of ascribed statuses such as class and family relations. For some this promise of celebrity is merely appealing, while for others it is an all-consuming passion, to the point that not securing some degree of fame can be experienced as a profound failure. Serial killers are not immune to the appeals of celebrity. As Egger (2002) has demonstrated in his analysis of seven of the most notorious American serial killers, the majority ‘seemed to enjoy their celebrity status and thrive on the attention they received’. Hence the complaint of a serial killer to local police is telling: ‘How many times do I have to kill before I get a name in the paper or some national attention?’ (Braudy, 1986).

Dansk

Massemedier og berømthedskulturen Selvom seriemord er statistisk sjældent, er det ikke desto mindre et allestedsnærværende kulturelle fænomen, et for de fleste af mennesker bedst forstås som en mediebegivenhed (Gibson, 2006). Seriemordere er blevet et uundgåeligt referencepunkt i film, tv-fiktion, romaner, ægte forbrydelsesbøger og videospil. Dette globale system for massemedier - igen, en karakteristisk egenskab ved modernitet - har gjort mange borgere intimt fortrolige med dynamikken i seriemord og livet for særligt berygtede lovovertrædere. Forholdet mellem medier og seriemord er imidlertid ikke ligetil. Ved at cirkulere detaljerne om specifikke seriemordere etablerer massemediet den "seriemorder" som en dominerende kulturel kategori. Ét resultat er, at selvom drab i fortiden kan have været noget, som nogen gjorde, i dag er en seriemorder noget, som nogen kan være. Ved at placere kategorien 'seriemorder' i bred cirkulation, åbner medierne specificiteten af ​​sådan opførsel for potentiel efterligning, skønt dette ikke er for at antyde, at seriemordning kan være resultatet af en ligetil 'medieeffekt'. Medierne har også fremmet en kultur for berømthed.I vores overvejende sekulære modernitet er udsigten til at opnå berømthed blevet ønskeligt i det omfang, det lover at befri individer fra en magtesløs anonymitet, hvilket gør dem kendte ud over begrænsningerne i tilskrevne statuser som klasse og familieforhold. For nogle er dette løfte om berømthed kun tiltalende, mens det for andre er en altomfattende lidenskab, til det punkt, at ikke sikring af nogen grad af berømmelse kan opleves som en dybtgående fiasko. Seriemordere er ikke immun mod berømthederens appeller. Som Egger (2002) har demonstreret i sin analyse af syv af de mest berygtede amerikanske seriemordere, syntes flertallet at 'nyde deres berømthedsstatus og trives med den opmærksomhed, de fik'. Derfor fortæller klagen over en seriemorder til det lokale politi: 'Hvor mange gange skal jeg dræbe, før jeg får et navn i avisen eller en national opmærksomhed?' (Braudy, 1986).

Oversaet.com | Hvordan bruger jeg den Engelsk-Dansk oversættelse?

Alle udførte oversættelser gemmes i databasen. De gemte data offentliggøres på hjemmesiden åbent og anonymt. Af denne grund minder vi os om, at dine oplysninger og personoplysninger ikke skal medtages i de oversættelser, du vil foretage. Indhold oprettet af brugernes oversættelser kan omfatte slang, blasfemi, seksualitet og lignende. Vi anbefaler, at du ikke bruger vores hjemmeside i ubehagelige situationer, da de oversættelser, der oprettes, måske ikke passer til folk i alle aldre og steder af interesse. Hvis der i forbindelse med oversættelsen af ​​vores brugere er fornærmelser til personlighed og eller ophavsret osv. Kan du kontakte os via email, →"Kontakt"


Privatlivspolitik

Tredjepartsleverandører, herunder Google, bruger cookies til at vise annoncer på baggrund af en brugers tidligere besøg på dit website eller andre websites. Googles brug af annonceringscookies giver Google og deres partnere mulighed for at vise annoncer til dine brugere på baggrund af deres besøg på dine websites og/eller andre websites på internettet. Brugere kan fravælge personliggjort annoncering ved at gå til Annonceindstillinger. Alternativt kan du beskrive, hvordan brugerne kan fravælge en tredjepartsleverandørs brug af cookies til personliggjort annoncering ved at gå til www.aboutads.info.