Society of strangers Mass urbanisation is a distinctive characteristic of the modern era, something that has profoundly altered the nature of human relationships by virtue of generating an unprecedented degree of anonymity. In pre-modern societies individuals knew one another by name, often having intimate knowledge of their neighbour's family history, daily routines and personal predilections. Strangers were rarely encountered, and when encountered were the subject of rumour and suspicion. The average medieval citizen might have only met 100 strangers during the course of their entire life (Braudy, 1986), a number markedly low by contemporary standards, where one could confront hundreds of strangers simply on the daily commute to work. The rise of capitalism and related processes of mass migration to urban centres resulted in individuals being immersed in a sea of strangers (Nock, 1993). This development also proved to be a key precondition for the emergence of serial murder, given that a defining attribute of serial killers is that they prey on strangers (something that distinguishes them from the vast majority of homicides, which typically involve some form of prior relationship between killer and victim). Thus dense modern urban environments represent ideal settings for the routinised impersonal encounters that operate as a hallmark of serial killing.

Fremmed samfund Masse urbanisering er et karakteristisk træk ved den moderne tidsalder, noget som har dybt ændret arten af ​​menneskelige relationer i kraft af at skabe en hidtil uset grad af anonymitet. I præ-moderne samfund kendte individer hinanden ved navn, ofte med intim viden om deres nabos familiehistorie, daglige rutiner og personlige forudsætninger. Fremmede   blev sjældent fundet, og når de blev mødt var genstand for mistanke og mistanke. Den gennemsnitlige middelalderlige borger kunne måske kun have mødt 100 fremmede i løbet af hele deres liv (Braudy, 1986), et antal, der er markant lavt efter moderne standarder, hvor man kunne konfrontere hundreder af fremmede blot på den daglige pendler til arbejde. Fremkomsten af ​​kapitalisme og relaterede processer med massemigration til bycentre resulterede i, at enkeltpersoner blev nedsænket i et hav af fremmede (Nock, 1993). Denne udvikling viste sig også at være en vigtig forudsætning for fremkomsten af ​​seriemord, da en seriemorderes definerende egenskab er, at de byder på fremmede (noget der adskiller dem fra det store flertal af drab på mennesker, som typisk involverer en form for tidligere forhold mellem morder og offer). Således repræsenterer tætte moderne bymiljøer ideelle indstillinger for de rutinerede upersonlige møder, der fungerer som et kendetegn ved seriemord.