Around 12:43 p.m., I realize that I have made a $70,000 mistake. “Ma’am,” my voice strains above the rush-hour din of the Walgreens pharmacy, my tired lips no longer capable of mimicking a faux1-friendly customer service smile, “you have to stand over here –” “I’ve been waiting for fifteen minutes!” Bug-eyed Coach sunglasses shade her from narrow eyebrow to 5 cheek, but her impatient foot tapping has already sent the message: this is an important lady, who has fantastically important things to tend to today. Such vital things, I think with a glance around the crowded pharmacy queue, like grocery shopping at Whole Foods2 and prepping for a PTA meeting smackdown3. “We didn’t realize you weren’t being helped,” I reply with all the patience I have left after a nonstop three hour 10 onslaught. And I didn’t realize that getting a pharmacy degree would damn me to a life in retail, pushing pills for soccer moms and their ADHD-riddled children. But that’s not all! Billy Mays’s4 voice interrupts my thoughts with orgasmic enthusiasm. You’ll also get a crushing sense of inadequacy for being a legalized drug dealer, feeding addictions for Cialis and Zoloft and Oxycodone5! In addition, you’ll get $70,000 in student loans! Not to mention a 12 percent interest rate, starting six months after 15 graduation! That’s a lifetime of unfulfillment and debt for six years of education! What a bargain! “Well, I’ve been standing here!” Bug Eyes spreads her arms wide and waves them, and I am reminded of a toddler on the threshold of a tantrum. “The line is actually over there,” I point to a teenage girl with worried eyes – Plan B or Yaz6, I mentally wager – shifting from foot to foot behind a gangly young man in long sleeves and a beanie who shoots me a manic grin 20 and waves when my eyes slide over him. Heroin addict, will ask for diabetic needles for his “grandma”, I’ll bet ten to one he offers to get me a cup of coffee while he waits, because he’s just such a nice guy. Bug Eyes issues the line a dismissive glance and turns up her nose. “How am I supposed to know where the line is? You’re not doing anything, right?” She interrupts as I open my mouth to explain how lines work: “Why can’t you just grab my prescription?” 25 Self-entitled7 bitch. “I’m in the middle of something,” I hold up the hypodermic needle and flu shot vaccine bottle for the flirtatious silver-haired gentleman one of the technicians ushered to the clinical waiting room five minutes earlier, “but if you could just come over here and wait just a moment –” “I have been waiting!” The woman’s voice rises over the decibel of annoyance to irrational anger. “You haven’t been paying attention!” 30 My eyes flicker to the group of people milling around in front of the pharmacy counter; no one makes eye contact. Customers waiting for their prescriptions pretend to check their phones while observing the exchange between irate customer and jaded millennial pharmacist from their peripheral vision. Everyone loves a goddamned train wreck, after all. I glance around the pharmacy for assistance; the pharmacy manager is on the phone wrestling with an 35 insurance agency over a Coumadin8 co-pay, and the two technicians scurry between the drive-through and the ever-ringing phone like ants shadowed by a large boot. They take no interest in the situation unraveling at the counter. I’ll have to handle this.

Omkring kl. 12:43 er jeg klar over, at jeg har begået en fejl på $ 70.000. "Frue," min stemme anstrækker sig over stormløbstiden i Walgreens apotek, mine trætte læber er ikke længere i stand til at efterligne et faux1-venligt kundeservice-smil, "du skal stå herover -" "Jeg har været venter i femten minutter! ”Bug-eyed Coach-solbriller skygger hende fra smalt øjenbryn til 5 kinder, men hendes utålmodige fodtapning har allerede sendt beskeden: dette er en vigtig dame, der har fantastisk vigtige ting at have tendens til i dag. Sådanne vigtige ting, tror jeg med et blik omkring den overfyldte apotekskø, som købmand i Whole Foods2 og klar til et PTA-møde smackdown3. ”Vi var ikke klar over, at du ikke blev hjulpet,” svarer jeg med al den tålmodighed, jeg har efterladt efter et uafbrudt tre timers 10 angreb. Og jeg var ikke klar over, at det at få en apoteksgrad ville skade mig et liv i detailhandlen, skubbe piller til fodboldmødre og deres ADHD-gåede børn. Men det er ikke alt! Billy Mays 'stemme afbryder mine tanker med orgasmisk entusiasme. Du får også en knusende følelse af utilstrækkelighed for at være en legaliseret narkotikahandler, fodre afhængighed for Cialis og Zoloft og Oxycodone5! Derudover får du $ 70.000 i studielån!For ikke at nævne en rente på 12 procent, der starter seks måneder efter 15 eksamen! Det er en levetid på uopfyldelse og gæld i seks års uddannelse! Hvilket køb! ”Nå, jeg har stået her!” Bug Eyes spreder sine arme bredt og vinker dem, og jeg bliver mindet om et lille barn på tærsklen til et raseri. ”Linjen er faktisk derovre,” peger jeg på en teenage pige med bekymrede øjne - Plan B eller Yaz6, jeg mentalt satser - skifter fra fod til fod bag en gangly ung mand i lange ærmer og en beanie, der skyder mig et manisk grin 20 og bølger, når mine øjne glider over ham. Heroin-afhængig, vil bede om diabetiske nåle til sin "bedstemor", jeg vil satse ti mod en, han tilbyder at få mig en kop kaffe, mens han venter, fordi han bare er en sådan dejlig fyr. Bug Eyes giver linjen et afvisende blik og vender næsen op. ”Hvordan skulle jeg vide, hvor linjen er? Du gør ikke noget, ikke? ”Hun afbryder, da jeg åbner munden for at forklare, hvordan linjer fungerer:” Hvorfor kan du ikke bare få fat i min recept? ”25 Selvberettiget 7 tæve.”Jeg er midt i noget,” holder jeg op med den hypodermiske nål og influenza skudt vaccineflaske for den flørtende sølvhårede herre, en af ​​teknikerne, indledte det kliniske venterum fem minutter tidligere, ”men hvis du bare kunne komme over her og vent et øjeblik - ”” Jeg har ventet! ”Kvindens stemme stiger over decibel af irritation over irrationel vrede. ”Du har ikke været opmærksom!” 30 Mine øjne flimrer til gruppen af ​​mennesker, der fræser rundt foran apoteksdisken; ingen skaber øjenkontakt. Kunder, der venter på deres recept, foregiver at tjekke deres telefoner, mens de observerer udvekslingen mellem irriterende kunde og skrå tusindårs apotek fra deres perifere vision. Alle elsker trods alt et forbandet togvrak. Jeg kigger rundt på apoteket for hjælp; apotekdirektøren er i telefon og kæmper med et 35 forsikringsagentur om en Coumadin8-co-løn, og de to teknikere skurrer mellem gennemkørslen og den altid ringende telefon som myrer, der er skygge af en stor bagagerum. De interesserer sig ikke for, at situationen løsner sig i skranken. Jeg bliver nødt til at håndtere dette.