President Nelson Mandela is the sender of this speech, as he’s the one that’s giving the speech and he’s the president, so he has a lot of credibilities (ethos). He’s also a black person and has been in the prison for 27 years, so people can sympathize with him a lot and he can easily emotionally affect the people (pathos). He’s the first-ever black president of South Africa and has also just been elected, so he has a lot to prove, and he must try to dismantle the Apartheid system, which has been existing for around 46 years, so he has a lot of responsibilities. Nelson Mandela asks the rhetorical question “so where to now?” three times and he answers differently each time. He answers the first question with how the Apartheid system had completely taken control over South Africa back then and it was strongly rooted in the black people. And the second one with how the brave ones fought back the system and what they fought for. He then ends the speech and his last question by saying, this is the time where they must start taking action and he assures everyone by saying he seeks no retribution, and no one has to be afraid of the democracy. The message of the speech is to have equal rights and opportunities and a motivation to the youth of South Africa to go together forward under one goal, starting with the education system as we see here in this phrase: “The Government is convinced that

Præsident Nelson Mandela er afsender af denne tale, da han er den, der holder talen, og han er præsidenten, så han har en masse troværdigheder (etos). Han er også en sort person og har været i fængsel i 27 år, så folk kan sympatisere meget med ham, og han kan let følelsesmæssigt påvirke mennesker (patos). Han er den første sorte præsident i Sydafrika nogensinde og er også lige blevet valgt, så han har meget at bevise, og han skal forsøge at afmontere apartheid-systemet, som har eksisteret i omkring 46 år, så han har en masse ansvar. Nelson Mandela stiller det retoriske spørgsmål "så hvor nu?" tre gange, og han svarer forskelligt hver gang. Han besvarer det første spørgsmål med, hvordan apartheid -systemet fuldstændig havde taget kontrol over Sydafrika dengang, og det var stærkt forankret i de sorte mennesker. Og den anden med hvordan de modige kæmpede systemet tilbage, og hvad de kæmpede for. Han afslutter derefter talen og sit sidste spørgsmål med at sige, det er den tid, hvor de skal begynde at handle, og han forsikrer alle ved at sige, at han ikke søger gengældelse, og ingen skal være bange for demokratiet.Talerens budskab er at have lige rettigheder og muligheder og en motivation for Sydafrikas unge til at gå sammen under ét mål, startende med uddannelsessystemet, som vi ser her i denne sætning: ”Regeringen er overbevist om, at